Tag på kulturel ferie til storbyen Berlin

De kommende kedelige, grå måneder skal for mange overstås hurtigst muligt, så påsken og forårets mange helligdage hurtigt kan komme. Du har sikkert måske allerede gjort dig nogle overvejelser, om du skal tage ud at rejse i den kommende tid. Hvis du er glad for en god, traditionel storbyferie ikke alt for langt væk hjemmefra, der samtidig kan byde på et bredt udsnit af kulturelle og kunstneriske seværdigheder, så er det nok Berlin, du skal sigte efter. Denne storby bærer på en rig historie og masser af aktiviteter for enhver smag. Alle storbyferier har dog én ting til fælles: de rammer hårdt på pengepungen. Hos vores lån kan du se dine muligheder for finansiering.

Masser af seværdigheder

I Berlin kan du finde alt det, du aldrig turde drømme om. Byen er alsidig, og foruden de traditionelle seværdigheder skal du ikke kigge længe, inden du finder små, skæve barer og originale kunstmuseer med street art m.m. Nedenstående steder er værd at tage et kig på:

  • Brandenburger Tor. Du kan ikke tage til Berlin uden at have set dette klassiske arkitektoniske værk.
  • Holocaust-mindesmærket. Triste omstændigheder har dannet rammen for dette værk, der er blevet et af de karakteristiske værker i Berlin. Du finder et museum lige i nærheden af mindesmærket, hvor du kan blive klogere på 2. verdenskrig og det historiske drama, der kulminerede i den menneskeudryddende holocaust.
  • Mindesmærket for Berlinmuren. Oplev historiens vingesus på en kort gåtur langs den tidligere Berlinmur, hvor der i dag er sat stolper op for at illustrere lukketheden. Der er en smule af den originale mur tilbage, som altså stadig kan opleves den dag i dag.
  • BODY WORLDS. Bliv klogere på din egen krog og anatomi og se denne verdenskendte udstilling, som består af ægte menneskekroppe. Disse kroppe blev doneret til formålet tilbage i 1983.

Et sprudlende natteliv

Berlin er ikke blot kendt for sin kunst og kultur men i høj grad også for sit yderst festlige natteliv. I hjertet af storbyen kan du finde alt lige fra vinbarer, pubcrawls og ølsmagning. Ja, du kan sågar tage på absintsmagning, hvis du har mod på det! Mange barer og natklubber har forskellige temaer og musikgenrer, og på større diskoteker finder du oftest forskellige scener med hver deres form for musik. I mange mindre gader og stræder finder du karaokebarer med farverige cocktails i lange baner. Riv dig selv løs og nyd dit kommende ophold!